Vild og nuanceret

Der er ikke to VILDoste, der er ens. Heller ikke selvom de er fra samme batch og har stået på samme bræt.

Vi kunne godt forsøge at ensrette produktionen, men vi har i stedet valgt at hylde den naturlige variation i levende produkter.

Det er de små ting, som hvorvidt osten står øverst eller nederst i reolen, eller inderst eller yderst på hylden, der afgør hvilken bakteriekultur der i løbet af lagringen bliver den mest dominerende.

Det betyder, at selvom man spiser den samme ost hver uge, så er det en ny ost hver gang og nuancerne i sæsonens skiften og køernes fodring står tydeligt frem.

Det er både smag og udseende der varierer fra ost til ost - nogle oste er helt hvidskimlede og nogle har små huller imens andre ikke har.


Ellers ukimlede oste kan sagtens have små lommer af skimmel nær kanten

Fyldig, men ikke stærk

Den stærke ostesmag kan være tiltalende og som dansker er det ofte noget vi søger.

Danske oste har historisk set skullet overdøve det rugbrød, der er en særlig del af vores kultur og er derfor blevet bedømt på evnen til at gøre dette.

Den stærke smag overdøver dog også finere nuancer i osten og derfor prøver vi at undgå denne under lagringen, så alle smagsnoter står tydeligt frem.

Lille og tæt

Osten har meget lavt vandindhold, så selvom den ikke er stor så mætter den meget og man spiser typisk ikke så store mængder ad gangen, før man er tilfreds.

Det lave vandindhold er et lovkrav til råmælksoste i Danmark, som mange nok vil mene gør det umuligt at lave en almindelig dansk ost som råmælksost. Heldigvis for os svarer det lige nøjagtig til den måde vi har lært at lave ost på i Schweiz :-)

 


Udskåret så alle stykker har lidt af hele osten

Sådan spiser du

Ost for sig og brød for sig

I Danmark er vi vant til stærke oste så selv tynde skiver kan tage kampen op med vores rugbrød.

I mange andre lande vil de typisk spise osten for sig i mundrette stykker, så man rigtig kan smage nuancerne.

Det vil vi også foreslå at man gør med VILDosten - den har utrolig mange og fyldige smage, men den kan nok ikke overdøve et rugbrød.

Til gengæld er den super sammen med lufttørret kød og lignende tapasanretninger.

Vi kan også anbefale at spise osten helt rent som snack eller ligefrem mellemmåltid :-)

Skær som en tærte

Der er stor forskel på VILDostens smag i skorpen, kanten og i midten.

Idéelt set skal man have lidt af det hele i hver bid - og helst ikke stå tilbage med en ren skorpe til sidst.

Man får mest ud af sin VILDost hvis osten den skæres ud i tynde lagkagestykker.

Spis skorpen

VILDosten har naturskorpe, som dannes ved at vaske ostens overflade med saltvand (en ost vaskes i hånden omkring 20 gange inden vi sælger den).

Den opbygger derved en kultur som er en blanding af skimmel og ikke-skimlede kulturer der beskytter og modner ostens indre.

Skorpen bidrager på fornem vis til ostens samlede smags-billede hvis der er lidt med i hver bid.


Lige til at tage med som madpakke :-)

Opbevaring

Lad osten blive i vokspapir.

Det kan den godt lide, selvom den løbende vil tørre lidt ud.

Er den i vokspapir tørrer den dog ikke voldsomt ud efter en måneds tid i køleskab, eller et par uger i spisekammer.

At osten løbende tørrer lidt betyder blot at smagsoplevelsen ændrer sig og det kan man tage som en del af oplevelsen ved den levende fødevare.

Der er ikke særlige temperaturkrav til opbevaring, men helst ikke over 20 °C


Hvordan skal osten se ud?

Ostene har mange varierende farver, brunlige, rødlige, mørk, lys, nogle helt uden skimmel og andre helt dækket.

Indvendig kan der også være små lommer med skimmel i kanten, som man ikke ser ved andre oste.

 

Hvis du alligevel oplever noget, du ikke mener skal være i osten beder vi dig kontakte os.

Skriv til gaarden@stenbjerglykke.dk og send gerne et billede med.






Galleri