Fødegården Stenbjerglykke er en gård, der er dedikeret til bæredygtighed.

Men i en tid hvor bæredygtighed er noget, som store virksomheder fører an ved, at vise alle deres kompensationer i et regneark vil vi gerne definere en ny form for bæredygtighed – den bæredygtige treenighed.

Det nytter ikke, at producenten kan fremlægge rapporter, som viser at CO₂ udledningen går i nul og at supermarkedet kan stille flotte plancer op over koncernens indsatsplaner for at reducere madspild, hvis føden grundlæggende er fremmed for vores krop, hvis bonden ikke kan leve af at producere den og hvis produktionen foregår i et ørkenlignende landskab uden mennesker og natur.

Er det virkelig løsningen, at forvise landbruget til golde produktionsområder og så kompensere med reservater af fredet natur? En natur, der faktisk er skabt af fortidens landbrug. Skal vi ikke have naturen ind i produktionen igen? Og skal vi ikke genskabe det flotte landskab, som kan være så stolte af, med små markstykker, levende hegn og et væld af fugleliv, der automatisk bliver tiltrukket af landskabets diversitet?

Bæredygtig treenighed er:
1. Bæredygtighed for miljø og klima

I vores fokus på klima glemmes natur og miljø ofte, bl.a. fordi klimaoptimeringer hænger samnen med øget effektivisering. Altså rationel stordrift med store arealer og store maskiner.

Naturen henvises fredede arealer og medarbejderne må flyttes til andre erhverv.

Fortidens oprindelige gård var bæredygtig helt uden regneark, fordi den var cirkulær og ikke benyttede sig af råstoffer, der kom langvejs fra.

Det kan vi genskabe og med moderne viden sørge for at vi stadig har en rationel produktion, som kan brødføde hele verdens befolkning.

2. Bæredygtighed for sundhed og menneskesjæle

Vores krop har brug for mere end hvad den teknologiske produktion kan præstere i dag.

Der snakkes meget om madspild hos supermarkederne, men ikke om at en del af en mad vi spiser bliver spildt i vores kroppe.

Fordi de naturlige stoffer, som vores krop oprindelig er tilpasset ikke findes i moderne produkter, eller fordi kostens sammensætning ikke tager højde for hvad der sikrer optimal næringsoptagelse.

Bæredygtighed handler udover kropslig sundhed også om mental sundhed og det er grunden til at mange kulturer er meget sociale omkring madindtagelse. Det er måske svært under danske forhold, men vi kan være sociale omkring produktionen af maden og tage glæden herfra med ind på middagsbordet, uanset om vi spiser alene eller ej.

Se siderne Fødegårdens Osteri og om Mad og kost

Eller prøv vores online kostkursus på behandlingsrum.dk

3. Bæredygtig i økonomi og afsætning

Vi kan ikke tvinge bonden til at levere på klima, miljø og sundhed alene med regler som politikerne udstykker. Vores krav til billig mad har i mange år været så høje, at bonden hverken har albuerum eller økonomi i sin produktion. Det har resulteret i et affolket land og en stor afgrund mellem forbruger og producent.

En højere kvalitet og et mere levende land må nødvendigvis følges op af en bedre pris for producenten.

Så der er penge til mere mandskab og til at lægge til side til dårlige år hvor produktionen ikke går som man håber på.

Vi forslår en løsning hvor der udvikles et fællesskab mellem forbruger og kunde.

Mange er interesserede heri.

Men for forbrugerne er det for meget både at skulle betale højere priser og at skulle stå for afhentning og distribution i en presset hverdag.

Det kan der heldigvis gøres noget ved.

Forslag til løsning på aftager problemet

Der må nødvendigvs finde løsninger på at hjælpe produkterne ud til forbrugerne.

Vi forslår et fællesskab hvor maden jævnligt køres fra producenten ud til en række autonome container butikker, som er placeret der hvor forbrugerne er: Ved kendte samlingssteder i byer og i landområdet.

De skal være selvbetjente, videovervågede, hovedsageligt emballagefri og åbnes af forbrugeren med en app, der giver adgang døgnet rundt.

App'en kan give information om varens oprindelse samtidig med at den registrerer betaling.

Butikkerne kan fyldes op af et par ugentlige vareture, af den enkelte producent selv eller i en fælles varetur som i lokalområdets producenter arrangerer imellem sig.

Den enkelte butik bliver så et samlingssted, hvor opslag informerer om fællesaktiviteter på områdets gårde, som forbrugerne kan vælge deltage i.

En dag er tiden moden, spørgsmålet er hvornår?