Loading...

Vi arbejder for

 

  • Fremmme af autentiske fødevarer og lokal produktion
  • En lokal fremtid med cirkulær ansvarlighed
  • Individuel ressourceansvarlighed
  • Det naturnære landbrug
  • Lokale fællesskaber
  • Bæredygtige familieværdier
  • Formidling af bæredygtighed/økoliberalisme
  • Fritænkning / Gentænkning / Nytænkning

Køb medlemskab og vær med på rejsen.

 

 

Vision

Vores overordnede mål er at skabe bæredygtighed gennem lokal forankring.
Danmark har tilsyneladende snart opfyldt sine klimamål, men det lokale miljø lider lige så meget som den personlige trivsel og der er både brug for at tænke nye tanker om bæredygtighed og se miljø og personlig trivsel som to sider af samme sag.

Vi tror på det lokale samspil som en mulig løsning: 

At mennesker gennem netværker skaber værdi for hinanden.

At man sparer på ressourcer og skrald, fordi man ved at det både er i ens egen have, at energien skal genereres og at affaldet skal håndteres.

Ikke i et globalt marked hvor alt kan købes med et grønt skilt og affaldet behændigt outsources til floderne i Myanmar og vores fælles havmiljø, imens stress og depression oursources til læger og medicinproducenter.

 

 

Lokalt samlingssted

Vi vil være et sted hvor folk mødes og skaber forbindelser.

 

I takt med årets rytme vil vi udbyde kurser og workshops der vil insprere den enkelte til en tættere kontakt med naturen og ens egen skabende hænder og krop. Det vil bl.a være workshops i intuitivt håndarbejde i stof, uld og træ, redesign og reperation af tøj og brugsting, workshops i intuitiv madlavning, bagning og fermentering, et dyrkningsfællesskab hvor alle kan få jord under neglende, fællesspisning, markeder og lignende.

 

 

Bæredygtig jordbrug

Mange ser landbrug som en del af problemet...men vi skal jo have mad.

Så hvorfor ikke arbejde på at udvikle et landbrug man er stolt af?

Det handler ikke kun om at lave fødevarer på et bæredygtig måde, men også om at skabe et fællesskab omkring maden og driften og om at flere får et forhold til jorden.

Om at få folk ud og møde hinanden og glæde sig over det man er en del af.

I en fragmenteret verden hvor fællesskaber ikke længere følger landsbyens geografiske afgrænsing er det måske på gården, at man møder sine ligesindede og udveksler erfaringer.

Eller i det online miljø der er omkring gården.

Det drømmer vi om.

 

 

Socialt eksperimentarium

Man kan sige meget om vores liv på gården, men det er i hvert fald anderledes.

Vi falder måske ikke ind i de familieformer, der er oppe i tiden, men der bliver i hvert fald prøvet nogle ting af, høstet nogle erfaringer og skabt nogle oplevelser, som vi gerne vil dele ud af.

Vores mål har ikke været at skabe fritid til at være sammen, men i stedet at skabe et familieerhverv hvor arbejde og familieliv smelter sammen og kombineres med vores bæredygtigheds tanker indenfor fødevarer, natur og miljø.

Det har ikke været let og det er ganske sikkert, at langt fra alt er lykkedes.

Men vi har draget nogle unikke erfaringer i forhold til at udfordre det klassiske familiebillede med to udearbejdende forældre, hente/bringe, fritidsinteresser m.v.

Og det ønsker vi at fortsætte med og det agter vi aktivt at dele ud af.

 

 

Vær med

Bliv medlem, støt udviklingen og vores formidling.

Som medlem får du rabat på arrangementer og hjælper os med at få det hele til at gå lidt hurtigere, for ting tager vitterlig lang tid når der er 7 børn, der skal undervises, underholdes og have mad på bordet hver dag.

 

Det koster 100 kr om måneden og vi er lige glade om du er en enkeltperson, en familie, bor i nærheden eller på nordpolen, er reaktionær eller venstreorienteret, ung eller ældre.

Det er for alle, uanset om man ønsker at deltage aktivt eller støtte i det skjulte.

 

Vi glæder os til at have dig med på rejsen.

 

Køb medlemskab