Ophold og besøg

Der er mange muligheder for ophold på Fødegården.

Det kan eksempelvis være familiefeier, rundvisninger, udflugter med undervisning af en eller flere dages varighed for skoler/højskoler, kurser om fermentering, kost, ostefremstilling eller praktiske håndværk.

Gården råder over værelser med plads til omkring 15 overnattende personer.

 




Skoler/Højskoler

Vi tilbyder dagsophold eller ophold med overnatning. Det kan være hyggeophold, eller med undervisning og workshops efter ønske.

Det kan eksempelvis være indenfor:

  • bagning
  • fermentering
  • spiselige planter i naturen
  • naturværdier og -pleje
  • bæredygtighed
  • alt om ost/feta/mælkeprodukter

Bålhygge og surdejssnobrød med Brandbjerg Højskole


Fetaworkshop med Brandbjerg højskole

Familieferie

Vi indkvarterer op til to familier, som ønsker at opleve og være en del af vores hverdag. Her drager I de erfaringer, som gør at I kan tage en række oplevelse og færdigheder med jer hjem.

 

Familierne står op, spiser og lever sammen med os

 

Vi har på forhånd planlagt aktiviteter, der foregår i løbet af dagen er planlagt til at give størst mulige oplevelser og udbytte for familierne.

Dagens overordnede program

07:30 Morgenmad.

08:30 Aktiviteter+mellemmad

11:00 Tilberedning af varm middagsmad

12:30 Middagsmad+middagspause

14:30 Aktiviteter+mellemmad

18:00 Aftensmad

19:00 Sengetid

Aften: Fri eller foredrag/oplæg og fælles sociale aktiviteter efter interesse

 

Aktiviteterne er primært indrettet som workshops, der fordrer samarbejde i familien og giver inspiration til hverdagen.

Onsdag er uden planlægning. Her kan vi holde oplæg eller kurser efter interesse (inklusiv i prisen), eller familierne kan vælge at de ønsker at tage udflugt på egen hånd. 

 

Medbring praktisk tøj man kan arbejde ude i, i det danske sommervejr. 

 

Har I særlige ønsker, kan vi sammensætte et specifikt ugeprogram kun til jer. Eksempelvis har man mulighed for under vejledning at sy sit eget tøj i økologisk stof under opholdet, lave surgrønt til hele familiens årsforbrug eller at udleve bestemte håndværksmæssige drømme. Vi sørger i så fald for hjælp og vejledning og træder til, hvis det er nødvendigt for at projekterne når i mål.













Kostophold

Hos os lærer du at spise det, din krop har brug for,

at skaffe de bedst mulige råvarer, samt tilberede dem så de bevarer mest mulig næring.

 

Mad i den bedst mulige kvalitet er fuldstændig afgørende for, at vi kan holde til en krævende dagligdag og undgå humørsvingninger og konflikter, samt en række fysiske skavanker. Døjer vi med skader på hoved eller krop er det så meget mere vigtigt at vi indtager det kroppen til fulde har behov for - vitaminpiller og tilskud er ikke nogen erstatning for fuldgod mad og fastlåste diæter er ikke løsningen på at udfolde kroppens potentiale.

 

Så er du du træt, uoplagt eller oplever at fysikken ikke lever op til det forventede, så var det måske en idé at overveje om du skal gøre noget ved din kost.

Hos os handler det ikke om diæter og dogmer,

men slet og ret om hvordan du får den optimale næring ud af det du spiser.

 

Weekend

Du får gennem workshops en række redskaber som du kan bruge i din dagligdag.

Mad og 1 overnatning er inkluderet.

Vi hjælper med at lave en konkret kostplan for dig som vi følger op på telefonisk i de efterfølgende uger.

 

Retreat

Et 3-ugers ophold inkl. kost og logi hvor vi fodrer dig det optimale måltid og du samtidig får et dybt indblik i hvordan du selv kan sammensætte og tilberede din kost.

Til dig der ønsker at forkæle dig selv, eller som ønsker en omstilling du ikke selv har overskud til at gennemføre.

Det kan også være at du har været gennem et presset forløb, sygdom eller operation og har brug for at lade op i rolige omgivelser med den bedst mulige kost.

 

 

 

 

 

 

 

 


Adresse

Fødegården Stenbjerglykke

Lysbergvej 30

5762 Vester Skerninge

Mail: gaarden@stenbjerglykke.dk

Tlf. 28 86 85 94

 

I bil: Køretid fra København og Århus er ca. 2 timer. Der er motorvej indtil 7 km fra gården (Kirkeby-afkørslen på svendborgmotorvejen.

 

Med tog: Fra Odense går tog mod Svendborg til Stenstrup Station, som er 7 km fra gården (afhentning aftales).




Galleri