Røde køer

- er for os både røde, brogede og meget andet.
For os handler nemlig om alle vores gamle, unikke kulturracer og ikke kun de røde.

 

 

Det er næsten umuligt at få en gård med gamle koracer til at løbe rundt, fordi de laver så lidt mælk - måske omkring en trediedel af en moderne, højtydende ko.

Når mælken sælges får bonden samme pris, 2,5-3,5 kr per liter (afhængig af om den er økologisk eller ej), som han får for mælken fra en moderne ko.

Da han ikke kan have tre gange så mange køer i den samme stald og på de samme arealer, så hænger det ikke sammen.

 

Konsekvensen er at køerne kun kan overleve hvis de får statsstøtte eller hvis folk er villige til at give mere for mælken. Omkring 5 kr per liter skal der til, før det hænger sammen. Det vil de store mejerier ikke give, for de mener er mælk er mælk og man blander i øvrigt det hele sammen når det sælges og tager ikke stilling til om der er forskel på de enkelte gårde.

Vi synes mælken og køerne er noget særligt og vil gerne give 5 kr per liter. Når vi ønsker at lave ost af god kvalitet så giver det også mening at betale ekstra for mælk af god kvalitet.

Og vi tror på at den eneste værdige vej til bevaring er at disse fantastiske racer har en reel plads i samfundet. Ikke som tålte dyr på museer, men som stolte dyr, der værdsættes for deres unikke kvaliteter.

 

Vi kan se at de har særlige kvaliteter og derfor ønsker vi at bygge vores osteri på disse kvaliteter og betale den pris det koster.

 

De røde køer forvæksles ofte med nutidens RDM - Rød Dansk Malkerace, som er dens moderne efterkommer.

De oprindelige røde køer der måske kun få hundrede af tilbage, ligesom den jyske ko og økvæget.

Der skal være mindst 1000 dyr af hver race, for at undgå indavl på sigt...så mange kan ikke holdes i live på et museum, så det er tvingende nødvendigt at det igen kan betale sig at have dem på gårdene hvis de ikke skal forsvinde helt.

 

 

Hvad kan de gamle racer?

Det med generne

De gamle racer har stor genetisk variation i modsætning til de moderne, der takket være udviklingen i kustig befrugtning i dag alle er fætre og kusiner - endda på tværs af kontinenter.

Nogle frygter et indavlskollaps på et tidspunkt og mener at vi har brug for at bevare de gamle genpuljer så vi har noget at gå tilbage til.

Levedygtighed

Moderne køer er ikke nødvendigvis usunde, men de bliver presset hårdt af deres høje ydelse.

Den moderne ko når i gennemsnit at give mælk i 3 år før den slagtes. På det tidspunkt har den fået 2½ kalv og er cirka 5 år gammel.

Men levetiden for en ko er let 25 år... tidligere var det mere normalt at de nåede at få 12 kalve i løbet af deres liv og man hørte tit om dyr, der blev over 30 år gamle.

 

Den kraftige avl har også gjort, at den moderne ko ofte ikke kan kælve selv, fordi kalven simpelthen er for stor til at kunne komme ud. Det har med andre ord være nødvendigt at give køb på nogle ting for at opnå den høje ydelse.

Mælkekvalitet

Fra et videnskabeligt synspunkt kan man ikke hævde at den ene mælk er bedre end den anden. Men den virkelighed der opleves, når man står med hænderne i ostemassen er en ganske anden - forskellen er meget tydelig.

 

De sydlandske kvalitetsoste er tæt knyttet til køer med lav mælkeydelse og faktisk er selve ostefremstillingen den mindste del af det: Det store arbejde går med at sikre mælkens kvalitet, ved at hyrde og skaffe egnet foder til køerne.

For at opnå den høje ydelse i Danmark skal den moderne ko have et særligt foder, der som udgangspunkt gør mælken uegnet til osteproduktion. Det kan man så kompensere for teknologisk, med pasteurisering, baktofuger og kemiske tilsætningsstoffer...herefter er den nok egnet til Danbo og lignende, men kvalitetsost bliver det aldrig til.

Sundhed

Der er ikke nogen sundhedsfaglig konsensus for at hævde at mælk fra lavtydende køer er sundere end fra højtydende. Eller at sundheden har noget at gøre med det foder, som køerne får eller om mælken er pasteuriseret eller ej.

Faktisk vil sagkundskaben nok hævde, at det er komplet nonsens at påstå noget sådant. Men det er altså det vi oplever på vores egne kroppe, ganske klart endda.

Der er stor debat i dag om hvor vidt mælk er sundt eller decideret sundhedsfarligt, som nogle hævder og bølgerne går højt i debatten. På den ene side er vi en mælkenation hvor mælk har været afgørende for udviklingen af vores samfunds sundhed og velstand. På den anden side oplever rigtig mange i dag allergier og fordøjelsesproblemer, som de mener skyldes mælk og nogle forskere kobler alskens sygdomme til mælkeindtag.

Vi mener ikke at mælk i sig selv er et problem. Mælk er grundlæggende et fantastisk næringsmiddel, men som så meget andet kan det være mere eller mindre lødigt. Og den måde det "produceres" på i dag har nogle konsekvenser, som vi mener gør at mælken bliver fremmed for vores kroppe. Pausteurisering, homogenisering, ultrafiltrering osv. er ikke noget som vores kroppe er vant til. Vores fordøjelse er derimod vant til at samarbejde med de enzymer, der naturligt findes i mælk, fra lavtydende racer, fra én enkelt besætning. Ikke et produkt, der er lavet ved at blande mælk fra besætninger og racer på tværs af landet og derefter kraftigt industrielt juseret til enslydende konsistens og smag året rundt.