OBS: Denne hjemmeside er under udvikling og at betragte som en kladde



Hård ost
Langsom og sofistikeret


Kommende produkt, kan endnu ikke købes

OBS: kan først leveres i 2021 da de først skal modne færdig

 

Hårde oste modner langsomt og skal bruge 6-12 måneder i kælderen.

Den lange modningstid gør hårde oste meget specielle, idet der udvikles helt andre smagsnuancer end ved de blødere typer.

Dette skyldes blandt andet at der kan gå måneder inden en given kultur udvikler sig - på det tidspunkt er de blødere oste allerede spist og fordøjet.

Derfor mener vi at de hårde oste er kronjuvelener blandt oste og vi har stor ærefrygt for dem.

 

Typiske eksempler på hårde oste er Gruyère og Comté.

Særligt Gruyère har været til stor insporation for os, da vi mener det er en af de fineste oste, der findes og måske selve grunden til at vi besluttede at arbejde med oste.

 

Hårde oste opvarmes til omkring 55 °C og er så tørre, at uønskede bakterier ikke kan leve i dem. Derfor betragtes de som "lavrisikooste", som gravide eller svage ikke frarådes at spise.

 

Vores hårde ost er imidlertid ikke en Gruyère, selvom måden vi fremstiller dem på er næsten identisk.

Hele pointen med vilde oste er netop at osten bliver et udtryk for de lokale forhold, som det foder køerne får, de race den er af og det miljø, som omgiver hele gården.