Hvad er mad?

Tidens diæter baserer sig på udvalgte dele af maden og ret snævre dogmer om hvad er må spises.

Vores forfædre spiste alt hvad de kunne finde i naturen og de spiste det hele af det.

Det er det fundament det moderne mennesket er skabt ud fra og ikke snævre diæter med råvarer af tvivlsom kvalitet.

Vi vil gerne skabe et nyt syn på mad, hvor man går væk fra diæter og i stedet fokuserer på madens kvalitet.

Simpelt - men med hud og hår

I dag spiser vi uanset diæt typisk rigtig mange "teknologiske" fødevarer. De er lavet til industriel fremstilling af de billigst mulige råvarer - ofte affaldsprodukter fra andre produktioner.

De råvarer vi køber har typisk ikke fortidens næringsindhold, da planter og dyr gødes og fodres med unaturlige produkter, for at holde prisen nede og tilvæksten høj.

 

Hvis vi skal være sunde skal vi væk fra kun at spise udvalgte dele og vi skal lære at forstå hvordan vi kender den gode råvare.

 

Kornprodukter - uden fuldkorn får vi ikke alt det som kornet har at tilbyde og desværre må producenterne kalde det "fuldkorn" bare indholdet er "fuldkorn" er 50 % af det naturlige.

Fuldkorn betyder at skaldelene fra kornet er med og det indeholder bl.a. fibre og en række enzymer som hjælper fordøjelsen. Derudover skal vi passe på med de moderne kornsorter, der er fremavlet i et tempo så vores kroppe ofte ikke har lært dem at kende. Og så skal vi støtte vores fordøjelse ved at fermentere korn og mel - dvs. kun surdejsbrød.

 

Kød er ikke bare kød, men fedt, indmad, brusk, knogler og hud. I dag opfattes kød som rene udskæringer af muskel, fra dyr som er avlet unaturligt fedtfattige.

Vores krop er designet til at skulle bruge det hele; fedt og olier fra indmaden, mineraler fra knoglerne, protein fra muskler og hud. Indtager vi kun rene proteinbøffer så giver det ofte fordøjelsesbesvær og kroppen mangler de andre ting.

 

Grøntsager - i dag kommer det meste grønt fra udlandet og dyrkes i et rasende tempo.

Ligesom med korn udvikles årligt nye variationer, eksempelvis ved at man bestråler frøene radioaktivt og håber at nogle af mutationerne tager sig heldigt ud.

Planterne høstes ikke på den årstid hvor planterne naturligt danner forråd (efterrår), men om foråret eller midt på sommeren og de drives frem med gødningstyper der ikke fandtes tidligere. Derfor smager de heller ikke af noget og det er således ikke et under, at det er svært for mange at tilberede et appetitligt måltid baseret på grøntsager.

Den idelle grøntsag derimod er sød og fyldig og er ligeså taknemmelig som kød at tilberede og kræver ikke det store af kokken. Med lidt arbejde er det heldigvis stadig muligt finde grønt af god kvalitet.

 

Mælkeprodukter kommer fra dyr hvis ydelse er 2-3 gange højere end vi mener den bør være. Dette problem kommer man ikke udenom bare ved at fodre dyrerne med hø og græs, selvom det naturligvis hjælper.

Hvis produkterne skal være gode for os skal de komme fra dyr med naturlig ydelse og de skal være forarbejdet naturligt.

Moderne "mejeriteknologi" er et digert værk om kemiske tilsætninger af alt ligefra mineraler til bakteriehæmmende stoffer, over indviklede centrifugesystemer som filtrerer bakterier væk og normaliserer fedt. Til sidst pasteuriseres mælken så vigtige medfølgende enzymer ikke længere kan hjælpe med fordøjelsen.

Man kan kalde det en naturlig teknologisk udvikling, eller man kan spørge sig selv om den slags gør vores krop godt. Der findes heldigvis alternativer. De koster mere, så man må lære at tænke "lidt men godt" i stedet for meget og billigt.

 

Hvad er løsningen?

Løsningen er at stille krav til sine råvarer og skabe en balanceret kost i alle aspekter.

Derudover bør hvert måltid i sig selv være varieret og optimalt indeholde både noget råt, hvor enzymerne er ubeskadigede og noget kogt som er nemt at fordøje, samt noget levende (fermenteret), noget animalsk og noget vegetabilsk - det er ikke så svært som det lyder.

Vi behøver ikke spise store mængder kød, men vi bør som minimum koge supper på knogler m.v. og jævnligt indtage disse.

 

Det lyder måske indviklet, men i virkeligheden er det naturligt. Spiser vi som kroppen er indrettet til behøver vi ikke tælle kalorier, antal løbne kilometer eller supplere op med vitaminer. Vi bliver nok ikke åleslanke af den diæt, men heller ikke voldsomt overvægtige.
Derimod bliver vi dejligt naturlige, sådan som vi alle er skabt til at være.

Vi får det overskud i hverdagen vi har brug for (hele året, ikke kun om sommeren), uden at skulle spise energibarer eller slik og vi formår at være den bedste udgave af os selv overfor vores venner og familie.

Os selv

Vi har eksperimenteret meget med kost over det seneste årti, da vi altid skal og vil yde maksimalt under meget omskiftelige omstændigheder. Det kan vi ikke hvis kosten ikke er 100 % ok, og det er der ingen moderne diæter eller produkter, som har kunne give os.

Vi klarer os i en hverdag, der varierer fra hårdt fysisk arbejde (slæbe, bære, hakke, bygge), over intense intellektuelle opgaver (programmering, bogføring, læsning af indviklet faglitteratur, undervisning).

 

Vi har set hvordan moden skifter rundt fra den ene diæt til den anden imens kosteksperterne er forvirrede over stadig skiftende videnskabelige undersøgelser af selv samme.

 

Vi har besluttet at tiden må være inde til noget mere modent!

Vi vil gerne være en stemme blandt forhåbentlig flere, som viser den naturlige vej og har derfor besluttet at begynde at skrive om kost, samt tilbyde kurser til interesserede.

 

Kvalitet koster og du bliver hvad du spiser

- sparer du på maden sparer du på dig selv!