Forside | Familieliv | Hestebrug | Pløjefri dyrkning | Rugbrød | Surgrønt | Dome



 

 Surgrønt

Mælkesyregærede (fermenterede) grøntsager er noget vi har eksperimenteret med i mange år. Nogle kalder det surkål og det kommer vi også selv til en gang imellem. Surgrønt, som vi ellers kalder det er et mere passende navn, som både er mundret og som viser at der er tale om langt mere end bare kål.
 

Produkterne

I øjeblikket laver vi vores almindelige surgrønt med blandede grøntsager, hvidløg, ingefær, krydderurter og chili. Derudover mild surgrønt variant og så den fantastiske surchili med masser af krudt i.

 

Sundhed

Der er mange historier om hvor sunde mælkesyregærede grøntsager er og vi er da heller ikke selv i tvivl om at produkterne har rigtig mange gode sider. Der er imidlertid ikke nogen officiel videnskabelig dokumentation for det og derfor vil vi nøjes med at fremhæve den fantastiske smag og visuelle skønhed som surgrønt har.

 

Grøntsagerne

Der er en stor udfordring i at dyrke grøntsager pløjefrit. Indtil videre har vi fået meget lovende resultater i mindre mængder og vi er derfor ofte nødt til at indkøbe grøntsager. Vi køber kun fra økologiske avlere.

 

Opskrift på surgrønt

Vask og skræl, riv og snit den ønskede mængde grønsager og urter, leg med teksturen og bland groft med fint (skræl så lidt som muligt da det er på overfladen af sagerne at mælkesyrebakterierne bor)

Vi kan godt lide et blandingsforhold på ca. 2/3 groft revet/snittet til 1/3 fint.

 

Kål giver en god smag og et dejligt bid og en meget stor mængde mælkesyrebakterier da hver eneste blad er dækket af de små hjælpere, det kan være en fordel hvis man skal starte en ny portion uden en starter. Men man kan fint lave surgrønt uden kål. Vi bruger altid en masse rodfrugter som gulerødder, pastinak, persillerod, knoldselleri, ræddiker og kinaradise. Derudover bruger vi blandt andet porre, fennikel, bladselleri, bladbeder, kålrabi og glaskål. Hvidløg, ingefær og peberrod bruger vi ofte og grønne urter som persille, timian, rosmarin, brændenælder og skvalderkål kan give hver enkelt portion sit eget præg.

 

Alt kan fermenteres

men undgå for meget rødbede (bliver slimet pga. sukkerindholdet),

for meget løg hvis surgrønten skal spises ung (efter en måneds lagring eller mere giver løg en delikat smag),

for meget grønkål, spinat, bladbede, rødkål og lignende (giver en lidt dominerende farve efter lagring men ellers fin smag)  

 

Bland dine grønsager i et fad med en passende mængde uraffineret salt, som havsalt eller himalayasalt og ælt det sammen.

 

1 kg grønsager - 20 gram salt

 

2,5 kg grønsager - 50 gram salt

 

5 kg grønsager - 100 gram salt

 

Ælt, ælt, ælt til grønsagerne pludselig falder sammen og kan vrides som en karklud. Nu kan grønsager og saft trykkes sammen i et glas eller en krukke. Det skal stoppes så godt sammen at al luft kommer ud og grønsagsjuicen står op over grønsagerne. Krukke eller glas skal ikke fyldes helt til randen og låges skal ikke lukkes tæt i starten, da sagerne vil udvikle sig og boble op som fermenteringen går igang og CO2 frigives. Stil dine grønsager på køkkenbordet i mindst tre dage så processerne kommer godt igang. Glasset kan herefter lukkes tæt og stilles mørkt og køligt. Det kan holde sig lækkert i et års tid, hvorefter farverne svinder og teksturen bliver mere blød, men stadig spiselig.

 



Galleri